Skip to main content

Elpiano

El piano

Elpiano / Elklaver

Et elpiano er en rigtig god idé, hvis du bor f.eks. i lejlighed eller hvis du vil have mulighed for at sætte hovedtelefoner til. Betegnelse elpiano eller elklaver dækker over en række for- skellige typer tangentinstrumenter. Det klassiske el-piano er ofte designet som et møbel, der kan passe ind i stuen eller værelset. Det er typisk udformet som et almindeligt klaver med dæmper og sustainpedal i midten. Andre klassiske modeller har ikke den almindelige klaverlyd, men er særegne i deres lyd. Her kan nævnes Fender Rhodes og Würlitzer

Klassisk vintage piano

Opbygning

Et elpiano har typisk mellem 76 og 88 tangenter. De fleste har vægtede tangenter ligesom på et almindeligt klaver og er anslagsfølsomme. Man får derfor samme følelse som når man spiller på et almindeligt klaver. Klaverlydene er samplede (optaget digitalt) fra meget gode og dyre klaverer og flygler. De fleste producenter bruger mange penge på at udvikle den helt optimale lyd. Elklaveret har, afhængig af pris, flere forskellige lyde indbygget. Det kan være de klassiske elpianolyde, strygerlyde, xylofon- og baslyde.

Mange elklaverer har også en optagefunktion, der gør det muligt at indspille, det man spiller. Det kan være en rigtig god træning, når du skal øve. Derudover har langt de fleste elklaverer og indbygget metronom, som kan holde takten for dig. En anden nyttig funktion er transpose dvs. skift af tonart. Hvis ikke er hjemme i alle tonarter, kan man ændre tonen C til f.eks. F, så kan du spille i F skalaer i stedet for C-skalaen på de hvide tangenter.

Hvad skal jeg vælge

Ligesom med de fleste andre instrumenter findes der mange producenter. Der er en god idé at beslutte sig for hvilke krav dit elklaver skal opfylde. Hvor stort skal det være? Skal det have vægtede tangenter eller kan jeg nøjes med anslagsfølsomhed. Hvilke type klaverlyde har jeg behov for. Nogle af de mest kendte producenter er Roland, Yamaha, Kawai og Casio. Både Roland, Yamaha og Kawai har gennem mange år lavet rigtig gode og vellydende klaverer. Casio er også kommet med i den konkurrence og laver nogle ganske udmærkede modeller. Det er en rigtig god idé at prøve forskellige typer, inden du træffer den endelige beslutning. Gå ind i en musikforretning og lad dem guide dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *