Skip to main content

Spansk guitar

Spansk Guitar

Den akustiske eller klassiske guitar er en god begynder guitar. Den har nylonstrenge, som er væsentligt blødere end f.eks. westernguitaren. I modsætning til el-guitaren kommer al lyden i en akustisk guitar fra klangkassen. Den klassiske guitar er, som navnet antyder, også en guitar, der anvendes til klassiske guitarstykker. Af klassiske guitarister i Danmark kan bl.a. nævnes Lars Hannibal og Kåre Norge.

Guitarens opbygning.

Guitaren består af en krop/klangkasse og en hals (gribebræt). Kroppen eller klangkassen skaber lyden i guitaren, da resonansen fra strengene forstærkes af hulrummet. Kroppen er for det meste udført i ahorn eller grantræ med et fint lag finér øverst, som er lakeret. Halsen er også lavet af træ som Nato eller Ahorn, men har f.eks. palisandertræ på selve gribebræt delen. Øverst på halsen er der monteret stemmeskruer til at stemme guitaren med.

Semiakustisk

Den spanske guitar kan ofte også høres i f.eks. popmusik eller andre stilarter. Her kræver det til tider forstærkning af den akustiske guitar. Der findes flere måder at forstærke guitaren på. I en semiakustisk guitar er der monteret en pickup (mikrofon) og der er boret et hul enten i enden af guitaren eller på den nederste side, hvor der er monteret et Jackstik.

Selve pickuppen er ofte monteret i guitarens stol (der hvor strengene hviler forneden). Dette kaldes en piezo-pickup. Piezo pickuppen opfanger lyden af strengene. En anden type piezopickup monteres på guitarens klangkasse. Det giver en lidt mere rund lyd, da den opfanger lyden anderledes. Man kan også få en singlecoil pickup. Det er samme type pickup som i en elektrisk guitar. Den monteres i selve klanghullet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *