Skip to main content

Stativer

Stativer

Der er utrolig mange måde at indstille sit trommesæt på. En vigtig ting handler om valg af stativer. Der kan være stor forskel på stativer både i forhold til vægt og funktionalitet. Det er dog rigtig med gode stativer.

Stativer

De to klassiske stativer er det helt lige bækkenstativ og et bækkenstativ med boom-arm. Et boomstativ giver rigtig gode mulighed for placering af bæknet præcis hvor du vil have det. Jo flere trommer du har jo større udbytte af boomstativet. Til et standard setup kan for det meste nøjes med den lige stativtype. Ofte handler det om æstetikken og udtrykket i trommesættet. Nogle trommeslagere ønsker et minimalistisk udtryk med udgangspunkt i “less is more”. Måske bruger de kun to toms og derfor vil de lige stativer passe rigtig godt. Er du en mere hårdtslående trommeslager med et kæmpe sæt, passer boomarmene godt.

Hihatstativ

Alle kendte producenter laver nogle gode hihatstativer. Der findes en del forskellige løsninger. Den klassiske er et stativ med tre ben og en pedal. Spiller man f.eks. med dobbeltpedal, kan man få stativer med kun to ben og har du to stortromme, kan man få et stativ, som monteres direkte på den ene stortromme. Du kan med fordel gå ind og prøve nogle forskellige modeller, inden du træffer den endelig beslutning. Du kan med fordel prøve mærker som Pearl, Yamaha, DW og Tama.

Stortrommepedal

Her findes der også et rigtigt stort udvalg. Det er et spørgsmål om smag og behag. Der er god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det kan ikke betale sig at købe den billigste, da de ofte er meget skrøbelige og sjældent gode at spille med. Der er stor forskel på hvor “hurtige” pedalerne er og hvilken type kølle, der er monteret. Der den klassiske filtkølle og så kan man få dem i både træ og hård plast. Jeg vil anbefale, at du også her går ind i forretning og prøve forskellige modeller.

Trommesæt

Næsten ligegyldig hvilken musikgenre du lytter til, har trommesættet en bærende og grundlæggende rolle, som fundamentet for musikken. Trommeslageren har en vigtig rytmisk funktion, men har, i modsætning til mange andre instrumenter, næsten uendelige muligheder for at tillægge musikken sit helt eget lydtapet.

Trommesættets historie stammer tilbage fra starten af 1900 tallet, hvor den rytmiske musik blev mere udbredt. Man havde derfor brug for samling af trommer.

Trommesættes opbygning

Trommesættet består grundlæggende af to “hovedtrommer”: lilletromme og storetromme. Der ud over er der typisk to-tre toms, som er monteret på storetrommen, eller som stå på gulvet. Udover trommerne består trommesættet også af forskellige bækner og en hihat.

Lilletrommen

Lilletrommen er den tromme man slår oftes på. Den har som regel et tyndt og hvidt skind på oversiden og et meget tyndt skind på undersiden. På underskindet er der monteret en seiding. Det er en række fjedre, som er spændt henover bundskindet. Det er seidingen, der giver lilletrommen sin specielle lyd. Lilletrommer fåes i mange forskellige størrelser, men er typisk 14”x5”. Alle mål på trommer opgives tommer.

Storetrommen

Storetrommen er trommesættets største tromme. Storetrommen er typisk 22”x16” el. 20”x16”. På slagsiden bruger man oftes et lidt tykkere skind end på lilletrommen og forrest er monteret et skind med hul i midten eller i siden. Der er monteret en storetrommepedal på trommens slagside, som man spiller på den med. Man kan sige at stortrommen giver baslyd og lilletrommen giver diskantlyd.

Tom toms

På storetrommen er der monteret tom toms ofte kaldet tammer på dansk. Et typisk standardtrommesæt har ofte tom toms i størrelserne 12” – 13” – 16” eller 10” – 12” – 14”. Der findes mange forskellige størrelser og man kan selv sammensætte de størrelser, som man ønsker. Den største tom tom står på ben ved siden af lilletrommen (oftes til højre)

Crashbækken

Et trommesæt kan man i de fleste tilfælde stemme, som man ønsker. Der i mod er bækner meget personlige for trommeslagere. De fleste trommeslagere har min. to crashbækner. Crashbæknet bruges til at understøtte markeringer i musikken f.eks. overgange fra vers til omkvæd. Crashbækner findes i størrelser fra 14” – 18” (20”). Der findes et utal af bækkenmærker alle med deres særpræg. Her kan anbefales mærker som Zildjian, Sabian, Paiste og Meinl. Crashbækner kan være meget dyre. Hvis man er nybegynder kan det betale sig at købe en samlet pakke med hihat, ridebækken og crashbækken.

Ridebækken

Ridebæknet er oftes det største bækken i trommesættet. De fleste ridebækner er rimelig tunge, da de skal have en klar lyd i modsætning til crashbæknet. Det er ofte 20” eller mere og der findes lige så mange ridebækner, som der er trommeslagere. Ridebæknet bruges som supplement til hihatten i f.eks. solostykker eller omkvæd.

Hihat

Hithatten er monteret på et hihatstativ og styres med en pedal. Hihatten består af to bækner, der ligger modsat oven på hinanden. Det øverste kan løftes vha. pedalen. Hihattens funktion er vigtig i stort alt slags musik, da den rytme ofte binder beatet sammen.