Skip to main content

Trommestikker

Trommestikker

Der findes utrolig mange typer af trommestikker og producenter af trommestikker. Valg af trommestikker er i høj grad smag og behag. Der findes en lang række standardstikker, som de fleste mærker producerer. De er markeret med et tal og et bogstav f.eks. 7A. Tallet fortæller om vægten på stikken, jo højere tal jo lettere og bogstavet fortæller om tykkelsen på stikken f.eks er 7A tyndere end 7B.

vægt og tykkelse

Nogle af de mest klassiske stikker er 7A, 7B, 5A, 5B og 2A. Der ud over kan stikken været forsynet med en nylontip, som gør den ideel til f.eks. jazz. Udover de klassiske trommestikker, findes der mange signature stikker. De er udviklet i samarbejde med kendte trommeslagere. Eksempler herpå er Phil Collins, Dave Weckl, Steve Gadd og mange flere. Stikkerne kan have andre farver tykkelser og længder.

Træsort

Der er også forskel på træsorten, når du skal vælge trommestikker. To meget anvendte træsorter er Ahorn (maple) og Hickory (amerikansk træsort). Ahorn er en forholdsvis blød træsort hvor Hickory er noget hårdere. Det har en betydning for spillestil og anslag på trommen. Der ud over findes der stikker lavet af aluminium og af hårde plasttyper. Af kendte producenter kan nævnes Vic Firth, Pro Mark, Vater og Zildjian.

Andre typer stikker

Whiskers

Whiskers består af en række tynde metaltråde, som holdes sammen af et håndtag. Whiskers bruges til jazzmusik og har sin primære funktion på lilletrommen.

Hot Rod

Hot Rods er en sammenbundet stik af pettirør. De ligner en trommestik, men giver en blød lyd. De er gode til f.eks. countrymusik.