Skip to main content

Mixer

Mixer

En god mixer har stor betydning for det samlede lydbillede. Du kan finde mixere i mange kvaliteter og der er for det meste sammenhæng mellem pris og kvalitet. Hvis du står og skal investere i en ny mixer, kan det godt betale sig at læse denne artikel.

Lidt om opbygning

Før i tiden var alle mixere analoge. Det betyder, at den indbyggede elektronik var baseret om kondensatorer og printplader. I de seneste 20 år er der sket en kæmpe udvikling og i dag er stort set alle nye mixere digitale. De drives af en indbygget processor, som konvertere lyde fra analog til digitalt signal. Der er mange måder at måle en mixers kvalitet på, for de fleste handler det om hvordan mixerens preamps (for-forstærkere) lyder, da det er grundsignalet. Derudover har EQ og output betydning og ikke mindst routing og signalveje.

Hver kanal har sin egen channelstrip. Her styrer man alt fra inputgain til EQ, effekter og signal ud i højtaleren. På en analog mixer har hver kanal en channelstrip med knapper for alle indstillinger. På den digitale mixer er der ofte et sæt knapper og et display, som bruges til alle kanaler efter valg.

Multikabel / stagebox

Et multikabel er en samling af kabler, som kan føres fra mixeren i salen og op på scenen, så man har stik til mikrofoner så tæt på som muligt. I enden af multikablet sidder en såkaldt stagebox, som har samme antal stik, som der er kabler. De er normalt mærket fra f.eks 1-16, altså har du 16 kanaler til rådighed. I samme kabel har man som regel nogle retur signaler, der bruges til f.eks. monitors.

Digitale stageboxes

Til nye digitale mixere bruger man også digital stageboxe. I stedet for at have et tykt multikabel, bruger man et cat5 kabel, det samme slags kabler man bruger til netværk. Digitale stages boxe kan sidde i et almindeligt 19” rack og kan stilles lige der, hvor de skal bruges.