Skip to main content

Digitalt trommesæt

Digitalt trommesæt

Det digitale trommesæt er efterhånden anvendt i mange sammenhænge. Det er smart til dig, som ikke har et sted at øve på et akustisk sæt og samtidig udvider det mulighederne for dit lyd-setup.

Lidt historie

De første digitale trommer blev produceret af det engelske firma Simmons. De kom på markedet i starten af firserne og blev voldsomt populære. De sekskantede “trommer” blev hurtigt et hit blandt store artister og lyden af Simmons trommer, er at finde på mange indspilninger fra den tid.

I dag er der mange producenter af digitale trommer. Et af de store mærker er DDrum, som var de første til at lave en digital tromme med et rigtigt trommeskind. Siden hen er mærker som Roland, Yamaha og Alesis blevet store på dette marked.

Forskellige sæt

Roland og Yamaha må siges at være de største på markedet i dag. Roland udviklede i starten af 00´erne et Mesh skind, som giver en meget troværdig følelse af en tromme. De har ligeledes arbejdet utrolig meget med samples og lyd setup. De virker meget ægte at spille på både hvad angår følsomhed, lyd og attack. Yamaha producerer også nogle rigtig fine sæt. Deres trommer har en plastikcoating. Yamaha har også arbejdet med gode samples og de har  bl.a. nogle meget klassiske rocklyde.

Setup

Et digital trommesæt har et setup som et almindeligt trommesæt, men kræver lyd fra et lydmodul for at virke. Bækner og hithat har også sammen funktion, men er udformet i anderledes og beklædt med gummi, som kan tåle at man slår på det. Lyden fra trommer kommer, når den bliver trigget af de indbyggede triggere. De fleste tromme har både en skind-trigger og en kant-trigger, så du kan spille så ægte som muligt. På samme måde har bæknerne flere triggere, så de kan anvendes til f.eks. ride- og crashbækner.

Der er stor variation i priserne. Mange store Roland og Yamaha sæt er meget kostbare. Du kan dog få nogle begyndersæt til en rimelig pris. Ligesom med andre produkter er en vis sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det kan man bl.a. høre på lydene og se på sættet. Ofte er de billige sæt nær så anslagsfølsomme.

De fleste større musikforretninger har et udvalg af digitale sæt. Tag ud og prøv dem inden du træffer din beslutning.

Trommesæt

Næsten ligegyldig hvilken musikgenre du lytter til, har trommesættet en bærende og grundlæggende rolle, som fundamentet for musikken. Trommeslageren har en vigtig rytmisk funktion, men har, i modsætning til mange andre instrumenter, næsten uendelige muligheder for at tillægge musikken sit helt eget lydtapet.

Trommesættets historie stammer tilbage fra starten af 1900 tallet, hvor den rytmiske musik blev mere udbredt. Man havde derfor brug for samling af trommer.

Trommesættes opbygning

Trommesættet består grundlæggende af to “hovedtrommer”: lilletromme og storetromme. Der ud over er der typisk to-tre toms, som er monteret på storetrommen, eller som stå på gulvet. Udover trommerne består trommesættet også af forskellige bækner og en hihat.

Lilletrommen

Lilletrommen er den tromme man slår oftes på. Den har som regel et tyndt og hvidt skind på oversiden og et meget tyndt skind på undersiden. På underskindet er der monteret en seiding. Det er en række fjedre, som er spændt henover bundskindet. Det er seidingen, der giver lilletrommen sin specielle lyd. Lilletrommer fåes i mange forskellige størrelser, men er typisk 14”x5”. Alle mål på trommer opgives tommer.

Storetrommen

Storetrommen er trommesættets største tromme. Storetrommen er typisk 22”x16” el. 20”x16”. På slagsiden bruger man oftes et lidt tykkere skind end på lilletrommen og forrest er monteret et skind med hul i midten eller i siden. Der er monteret en storetrommepedal på trommens slagside, som man spiller på den med. Man kan sige at stortrommen giver baslyd og lilletrommen giver diskantlyd.

Tom toms

På storetrommen er der monteret tom toms ofte kaldet tammer på dansk. Et typisk standardtrommesæt har ofte tom toms i størrelserne 12” – 13” – 16” eller 10” – 12” – 14”. Der findes mange forskellige størrelser og man kan selv sammensætte de størrelser, som man ønsker. Den største tom tom står på ben ved siden af lilletrommen (oftes til højre)

Crashbækken

Et trommesæt kan man i de fleste tilfælde stemme, som man ønsker. Der i mod er bækner meget personlige for trommeslagere. De fleste trommeslagere har min. to crashbækner. Crashbæknet bruges til at understøtte markeringer i musikken f.eks. overgange fra vers til omkvæd. Crashbækner findes i størrelser fra 14” – 18” (20”). Der findes et utal af bækkenmærker alle med deres særpræg. Her kan anbefales mærker som Zildjian, Sabian, Paiste og Meinl. Crashbækner kan være meget dyre. Hvis man er nybegynder kan det betale sig at købe en samlet pakke med hihat, ridebækken og crashbækken.

Ridebækken

Ridebæknet er oftes det største bækken i trommesættet. De fleste ridebækner er rimelig tunge, da de skal have en klar lyd i modsætning til crashbæknet. Det er ofte 20” eller mere og der findes lige så mange ridebækner, som der er trommeslagere. Ridebæknet bruges som supplement til hihatten i f.eks. solostykker eller omkvæd.

Hihat

Hithatten er monteret på et hihatstativ og styres med en pedal. Hihatten består af to bækner, der ligger modsat oven på hinanden. Det øverste kan løftes vha. pedalen. Hihattens funktion er vigtig i stort alt slags musik, da den rytme ofte binder beatet sammen.