Skip to main content

Trommeskind

Trommeskind

Når trommerne skal have nye skind, er det en god idé at have kendskab til de forskellige skindtyper, der findes. Der stor forskel på trommeskind både hvad angår tykkelse og overflade samt til hvilken type musik, du spiller.

Som udgangspunkt kan man skelne mellem et-lags trommeskind og to-lags trommeskind. Her kommer en gennemgang af nogle af de forskellige typer skind og deres anvendelse.

Lilletrommen

Lilletrommen er den tromme, der bruges mest. Den har en vigtig funktion i lydbilledet. De fleste vælger et et-lagsskind med coating (den hvide og ru overflade). Oftes anvendes et 14” Remo Ambassador coated eller et Evans Genera dry batter. De er begge beregnet til at skabe en god lyd på lilletrommen. Det er også vigtigt at have det rette bundskind til lilletrommen – det skal være tyndt. Alle skindproducenter har udviklet specielle skind. De må gerne spændes hårdt, da det giver giver en “hurtig” lilletromme med god seidinglyd.

Stortrommen

Man kan på samme måde som lilletrommen, få forskellige skind til forskellige behov. Her er det igen et spørgsmål om genre. Spiller du hård rock, vil du gerne have en stortromme med en tung lyd og fornemmelse af et klik. Spiller du jazz, må stortrommen gerne “synge” lidt. Der er mange, der vælger et to-lagsskind til stortrommen. Det kan f.eks. være et Remo Pin Stripe, som er et såkaldt olieskind eller kunne være et Remo Powerstroke, som er specielt velegnet til stortromme. Af andre gode produkter kan nævnes Evans skind. På forsiden af stortrommen sidder der også et skind. De fleste trommesæt kommer med et udmærket frontskind. Ofte vil der være et hul i frontskindet enten i midten eller til den ene side. Det har to funktioner, dels at flytte luften ud af trommen, når du spiller på den og dels som mulighed for at sætte en mikrofon foran og forstærke lyden.

Toms

Det handler utrolig meget om smag og behag, når det kommer til lyd, klang og skind. Der findes rigtig mange muligheder og man skal derfor findes sin sound. Der er dog et par gode guidelines. Spiller du rock, vil du nok foretrække et to-lagsskind som f.eks. Remo Pin stripe. Er du mere til pop, vil du sikkert finde Remo Emperor serie rigtig god. Det er også et 2-lagskind men med mere sustain end Pin Stripe. Det kan fåes med og uden coating. Er du til jazz, vil du sikkert vælge Remo Ambassador, et et-lagsskind med meget sustain.

Der er som sagt mange muligheder. Giv dig selv muligheden for at prøve nogle forskellige sæt af, så du kan finde den lyd, der passer dig bedst

Trommesæt

Næsten ligegyldig hvilken musikgenre du lytter til, har trommesættet en bærende og grundlæggende rolle, som fundamentet for musikken. Trommeslageren har en vigtig rytmisk funktion, men har, i modsætning til mange andre instrumenter, næsten uendelige muligheder for at tillægge musikken sit helt eget lydtapet.

Trommesættets historie stammer tilbage fra starten af 1900 tallet, hvor den rytmiske musik blev mere udbredt. Man havde derfor brug for samling af trommer.

Trommesættes opbygning

Trommesættet består grundlæggende af to “hovedtrommer”: lilletromme og storetromme. Der ud over er der typisk to-tre toms, som er monteret på storetrommen, eller som stå på gulvet. Udover trommerne består trommesættet også af forskellige bækner og en hihat.

Lilletrommen

Lilletrommen er den tromme man slår oftes på. Den har som regel et tyndt og hvidt skind på oversiden og et meget tyndt skind på undersiden. På underskindet er der monteret en seiding. Det er en række fjedre, som er spændt henover bundskindet. Det er seidingen, der giver lilletrommen sin specielle lyd. Lilletrommer fåes i mange forskellige størrelser, men er typisk 14”x5”. Alle mål på trommer opgives tommer.

Storetrommen

Storetrommen er trommesættets største tromme. Storetrommen er typisk 22”x16” el. 20”x16”. På slagsiden bruger man oftes et lidt tykkere skind end på lilletrommen og forrest er monteret et skind med hul i midten eller i siden. Der er monteret en storetrommepedal på trommens slagside, som man spiller på den med. Man kan sige at stortrommen giver baslyd og lilletrommen giver diskantlyd.

Tom toms

På storetrommen er der monteret tom toms ofte kaldet tammer på dansk. Et typisk standardtrommesæt har ofte tom toms i størrelserne 12” – 13” – 16” eller 10” – 12” – 14”. Der findes mange forskellige størrelser og man kan selv sammensætte de størrelser, som man ønsker. Den største tom tom står på ben ved siden af lilletrommen (oftes til højre)

Crashbækken

Et trommesæt kan man i de fleste tilfælde stemme, som man ønsker. Der i mod er bækner meget personlige for trommeslagere. De fleste trommeslagere har min. to crashbækner. Crashbæknet bruges til at understøtte markeringer i musikken f.eks. overgange fra vers til omkvæd. Crashbækner findes i størrelser fra 14” – 18” (20”). Der findes et utal af bækkenmærker alle med deres særpræg. Her kan anbefales mærker som Zildjian, Sabian, Paiste og Meinl. Crashbækner kan være meget dyre. Hvis man er nybegynder kan det betale sig at købe en samlet pakke med hihat, ridebækken og crashbækken.

Ridebækken

Ridebæknet er oftes det største bækken i trommesættet. De fleste ridebækner er rimelig tunge, da de skal have en klar lyd i modsætning til crashbæknet. Det er ofte 20” eller mere og der findes lige så mange ridebækner, som der er trommeslagere. Ridebæknet bruges som supplement til hihatten i f.eks. solostykker eller omkvæd.

Hihat

Hithatten er monteret på et hihatstativ og styres med en pedal. Hihatten består af to bækner, der ligger modsat oven på hinanden. Det øverste kan løftes vha. pedalen. Hihattens funktion er vigtig i stort alt slags musik, da den rytme ofte binder beatet sammen.