Skip to main content

Stativer

Stativer

Der er utrolig mange måde at indstille sit trommesæt på. En vigtig ting handler om valg af stativer. Der kan være stor forskel på stativer både i forhold til vægt og funktionalitet. Det er dog rigtig med gode stativer.

Stativer

De to klassiske stativer er det helt lige bækkenstativ og et bækkenstativ med boom-arm. Et boomstativ giver rigtig gode mulighed for placering af bæknet præcis hvor du vil have det. Jo flere trommer du har jo større udbytte af boomstativet. Til et standard setup kan for det meste nøjes med den lige stativtype. Ofte handler det om æstetikken og udtrykket i trommesættet. Nogle trommeslagere ønsker et minimalistisk udtryk med udgangspunkt i “less is more”. Måske bruger de kun to toms og derfor vil de lige stativer passe rigtig godt. Er du en mere hårdtslående trommeslager med et kæmpe sæt, passer boomarmene godt.

Hihatstativ

Alle kendte producenter laver nogle gode hihatstativer. Der findes en del forskellige løsninger. Den klassiske er et stativ med tre ben og en pedal. Spiller man f.eks. med dobbeltpedal, kan man få stativer med kun to ben og har du to stortromme, kan man få et stativ, som monteres direkte på den ene stortromme. Du kan med fordel gå ind og prøve nogle forskellige modeller, inden du træffer den endelig beslutning. Du kan med fordel prøve mærker som Pearl, Yamaha, DW og Tama.

Stortrommepedal

Her findes der også et rigtigt stort udvalg. Det er et spørgsmål om smag og behag. Der er god sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det kan ikke betale sig at købe den billigste, da de ofte er meget skrøbelige og sjældent gode at spille med. Der er stor forskel på hvor “hurtige” pedalerne er og hvilken type kølle, der er monteret. Der den klassiske filtkølle og så kan man få dem i både træ og hård plast. Jeg vil anbefale, at du også her går ind i forretning og prøve forskellige modeller.

Trommekasser

Trommekasser

Som trommeslager har man meget og ofte dyrt udstyr. Flotte lakerede overflader bliver hurtigt ridsede og du risikerer at dine trommer går i stykker, såfremt de ikke er beskyttet af trommekasser eller gigbags. Det er derfor en god idé at tænke på hvordan du vil transportere dit udstyr.

Kasser eller gigbags

Det findes forskellige måder at transportere dit udstyr på. Når det gælder trommer, bruger man ofte trommekasser eller gigbags.

Trommekasser er enten lavet af plastic eller i et fibermateriale. De ligner gammeldags hatteæsker og der findes kasser til alle størrelser af trommer. Der findes mange gode producenter af trommekasser. Her kan nævnes danske PJ, Hardcase og SKB cases og Gator cases. Det er i høj grad et spørgsmål om smag, da alle kasser er bygget specielt til trommer.

En gigbag er en formsyet og foret pose med lynlås. De fås også alle mulige forskellige størrelser. Der kan være stor forskel på gigbags både kvalitet og pris. Nogle er meget tynde i foret mens andre er tykke og nærmest ligner en kasse. Det er en rigtig god idé at tænke på, hvor meget du skal transportere dit udstyr. En gigbag er sjældent lige så holdbar som en trommekasse.

Ud over kasser og gigbags til trommer, kan du også få kasser og gigbags til både stativer og bækner. Det er en rigtig god idé at holde samling på sine bækner, da de nemt bliver ridsede.

En helt tredje mulighed er flightcases til dine trommer. Ofte deler man det i to store flightcases, som så indeholder hele trommesættet. Det er ofte en meget dyr løsning og er som regel ikke særlig praktisk, hvis man har en personbil. Det er ofte trommeslagere, som er på tour, der vælger denne løsning, da man rulle flightcases direkte ind i f.eks. lastbil.

Du skal regne med at et sæt tromme koster i omegnen af 1500.- inkl. stativkasse.

Stickbag

Sidst men ikke mindst er det en rigtig god idé at anskaffe sig en stickbag til sine trommestikker. Så har du alt samlet et sted og kan holde styr på nye og gamle stikker. De fleste producenter laver en god stickbag.

Trommeskind

Trommeskind

Når trommerne skal have nye skind, er det en god idé at have kendskab til de forskellige skindtyper, der findes. Der stor forskel på trommeskind både hvad angår tykkelse og overflade samt til hvilken type musik, du spiller.

Som udgangspunkt kan man skelne mellem et-lags trommeskind og to-lags trommeskind. Her kommer en gennemgang af nogle af de forskellige typer skind og deres anvendelse.

Lilletrommen

Lilletrommen er den tromme, der bruges mest. Den har en vigtig funktion i lydbilledet. De fleste vælger et et-lagsskind med coating (den hvide og ru overflade). Oftes anvendes et 14” Remo Ambassador coated eller et Evans Genera dry batter. De er begge beregnet til at skabe en god lyd på lilletrommen. Det er også vigtigt at have det rette bundskind til lilletrommen – det skal være tyndt. Alle skindproducenter har udviklet specielle skind. De må gerne spændes hårdt, da det giver giver en “hurtig” lilletromme med god seidinglyd.

Stortrommen

Man kan på samme måde som lilletrommen, få forskellige skind til forskellige behov. Her er det igen et spørgsmål om genre. Spiller du hård rock, vil du gerne have en stortromme med en tung lyd og fornemmelse af et klik. Spiller du jazz, må stortrommen gerne “synge” lidt. Der er mange, der vælger et to-lagsskind til stortrommen. Det kan f.eks. være et Remo Pin Stripe, som er et såkaldt olieskind eller kunne være et Remo Powerstroke, som er specielt velegnet til stortromme. Af andre gode produkter kan nævnes Evans skind. På forsiden af stortrommen sidder der også et skind. De fleste trommesæt kommer med et udmærket frontskind. Ofte vil der være et hul i frontskindet enten i midten eller til den ene side. Det har to funktioner, dels at flytte luften ud af trommen, når du spiller på den og dels som mulighed for at sætte en mikrofon foran og forstærke lyden.

Toms

Det handler utrolig meget om smag og behag, når det kommer til lyd, klang og skind. Der findes rigtig mange muligheder og man skal derfor findes sin sound. Der er dog et par gode guidelines. Spiller du rock, vil du nok foretrække et to-lagsskind som f.eks. Remo Pin stripe. Er du mere til pop, vil du sikkert finde Remo Emperor serie rigtig god. Det er også et 2-lagskind men med mere sustain end Pin Stripe. Det kan fåes med og uden coating. Er du til jazz, vil du sikkert vælge Remo Ambassador, et et-lagsskind med meget sustain.

Der er som sagt mange muligheder. Giv dig selv muligheden for at prøve nogle forskellige sæt af, så du kan finde den lyd, der passer dig bedst

Trommestikker

Trommestikker

Der findes utrolig mange typer af trommestikker og producenter af trommestikker. Valg af trommestikker er i høj grad smag og behag. Der findes en lang række standardstikker, som de fleste mærker producerer. De er markeret med et tal og et bogstav f.eks. 7A. Tallet fortæller om vægten på stikken, jo højere tal jo lettere og bogstavet fortæller om tykkelsen på stikken f.eks er 7A tyndere end 7B.

vægt og tykkelse

Nogle af de mest klassiske stikker er 7A, 7B, 5A, 5B og 2A. Der ud over kan stikken været forsynet med en nylontip, som gør den ideel til f.eks. jazz. Udover de klassiske trommestikker, findes der mange signature stikker. De er udviklet i samarbejde med kendte trommeslagere. Eksempler herpå er Phil Collins, Dave Weckl, Steve Gadd og mange flere. Stikkerne kan have andre farver tykkelser og længder.

Træsort

Der er også forskel på træsorten, når du skal vælge trommestikker. To meget anvendte træsorter er Ahorn (maple) og Hickory (amerikansk træsort). Ahorn er en forholdsvis blød træsort hvor Hickory er noget hårdere. Det har en betydning for spillestil og anslag på trommen. Der ud over findes der stikker lavet af aluminium og af hårde plasttyper. Af kendte producenter kan nævnes Vic Firth, Pro Mark, Vater og Zildjian.

Andre typer stikker

Whiskers

Whiskers består af en række tynde metaltråde, som holdes sammen af et håndtag. Whiskers bruges til jazzmusik og har sin primære funktion på lilletrommen.

Hot Rod

Hot Rods er en sammenbundet stik af pettirør. De ligner en trommestik, men giver en blød lyd. De er gode til f.eks. countrymusik.

Digitalt trommesæt

Digitalt trommesæt

Det digitale trommesæt er efterhånden anvendt i mange sammenhænge. Det er smart til dig, som ikke har et sted at øve på et akustisk sæt og samtidig udvider det mulighederne for dit lyd-setup.

Lidt historie

De første digitale trommer blev produceret af det engelske firma Simmons. De kom på markedet i starten af firserne og blev voldsomt populære. De sekskantede “trommer” blev hurtigt et hit blandt store artister og lyden af Simmons trommer, er at finde på mange indspilninger fra den tid.

I dag er der mange producenter af digitale trommer. Et af de store mærker er DDrum, som var de første til at lave en digital tromme med et rigtigt trommeskind. Siden hen er mærker som Roland, Yamaha og Alesis blevet store på dette marked.

Forskellige sæt

Roland og Yamaha må siges at være de største på markedet i dag. Roland udviklede i starten af 00´erne et Mesh skind, som giver en meget troværdig følelse af en tromme. De har ligeledes arbejdet utrolig meget med samples og lyd setup. De virker meget ægte at spille på både hvad angår følsomhed, lyd og attack. Yamaha producerer også nogle rigtig fine sæt. Deres trommer har en plastikcoating. Yamaha har også arbejdet med gode samples og de har  bl.a. nogle meget klassiske rocklyde.

Setup

Et digital trommesæt har et setup som et almindeligt trommesæt, men kræver lyd fra et lydmodul for at virke. Bækner og hithat har også sammen funktion, men er udformet i anderledes og beklædt med gummi, som kan tåle at man slår på det. Lyden fra trommer kommer, når den bliver trigget af de indbyggede triggere. De fleste tromme har både en skind-trigger og en kant-trigger, så du kan spille så ægte som muligt. På samme måde har bæknerne flere triggere, så de kan anvendes til f.eks. ride- og crashbækner.

Der er stor variation i priserne. Mange store Roland og Yamaha sæt er meget kostbare. Du kan dog få nogle begyndersæt til en rimelig pris. Ligesom med andre produkter er en vis sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det kan man bl.a. høre på lydene og se på sættet. Ofte er de billige sæt nær så anslagsfølsomme.

De fleste større musikforretninger har et udvalg af digitale sæt. Tag ud og prøv dem inden du træffer din beslutning.